Theos mål mod det umulige hold var ganske udmærket. Fremragende oplæg fra Bendtner.
Bendtner og Theo i godt samarbejde
Lagt i Arsenal | Tags: Arsenal, Nicklas Bendtner, Theo Walcott
Vi skal mod et umuligt hold…
De hedder Szombathelyi Haladas… Crazy! Men hvor er det fedt, at vi næsten er igang igen. Efter Barnet kampen har der været en del positiv omtale af unge Jack Wilshere og lidt ældre Aaron Ramsey. Begge er vist med i Ungarn og når jeg engang får en ordentlig internetforbindelse skal jeg bruge mange timer foran Arsenal tv- Online og se de unge drenge spille.
Med hensyn til Adebayor. Efter alt hvad han har sagt, så håber jeg han bliver. Med Niklas som førstevalg, så er han en fin reserve.
Fyraften og for varmt. ses snart.
Nr 1? Det brasilianske græskar og vi vandt en kamp 2-1.
Hleb, Gilberto og … fuck, hvor vi glæder os til sæsonstart
Og han kom… og der var glæde og fest i mange dage.
Den 11 juli blev dagen, hvor Nasrias kom til Arsenal. De trofaste havde vidst det i halvanden måned, men denne dag blev det officielt.
Herfra glæder vi os virkelig til at se, hvad han kan. Hvad jeg har set på youtube ser meget fint ud, dog ser det ud til, at han måske ikke er den stærkeste pasningsspiller… Men det må Wenger gøre noget ved.
Det lader også til, at vi må sige farvel til Hleb. Med Nasris ankomst virker det mere sandsynligt – men hvor ville jeg gerne rotere mellem Nasri, Helb og Rosicky. Jeg synes det er drøn ærgeligt og herfra er der kun støtte til ham(men selvfølgelig ikke hans agenter). Måske med undtagelse af Christiano Ronaldo er Hleb den spiller i Premier League der modtager flest spark over hælene og beskidte tricks mod ham. Når man så ser, hvordan han modtager tre spilledages karantæne efter Reading kampen kan man måske godt unde ham lidt mere beskyttelse fra dommeren, som man helt sikkert får i alle andre ligaer end den engelske.
I dag blev Robert Pires nummer 6 på listen over de 50 største Gooners nogensinde. Gotta love him.
Mit bud på de næste fem pladser er:
5: Ian Wright
4: Patrick Vieira
3: Tony Adams
2: Thierry Henry
1: Dennis!
andre bud?
Det mest interessante, der er sket de sidste par dage er…
at Raymond Domenech bliver som fransk landstræner. Udover, at det franske fodboldforbunds bestyrelse nu må betegnes som den mest inkompente samling, der findes, så giver det Arsenal visse fordele.
Clichy kan fortsætte sin fantastiske huseren uge ind og ude ud for Arsenal. Han bliver ikke udtaget til venskabskampe og de andre irriterende kvalifikationskampe, som kun forstyrrer rytmen fra klubfodbolden og har en stærk tendens til efterfølgende at efterlade vores spillere skadet.
Sagna kan fortsætte sin fantastiske huseren uge ind og ude ud for Arsenal. Han bliver ikke udtaget til venskabskampe og de andre irriterende kvalifikationskampe, som kun forstyrrer rytmen fra klubfodbolden og har en stærk tendens til efterfølgende at efterlade vores spillere skadet.
Så derfor, er jeg glad for, at Domenech bliver. Forhåbentlig vil han også lade Diaby være.
Hvad sker der mens man er væk?
Ingenting!
I den forgangne uge, har der været få rygter om Hleb, spekulationer en masse om hvorfor Nasri endnu ikke er kommet og Adebayor har talt så super hurtigt, at han ikke rigtig selv har kunnet holde styr på, hvad han har sagt. Men spekulationer og udtalelser fra forskellige spillere kan ikke rigtig få mig igang. Agenter der hvisker i deres ører eller udtaler sig på deres vejne lægger jeg ikke betydning i. Tilgengæld, hvis de så skifter og har udtalt sig dårligt om klubben, så skal jeg ikke være den sidste til at komme med min holdning til dem.
Derimod går rygtet, at vi er ved at signe to midtbanespillere. Den ene er europamester Marcos Senna – dette har vi fra den gamle Arsenal spiller Pascal Cygan. Den kan vi vist godt skyde ned. Senna er omtrent samme alder som Gilberto, og er ikke den dynamiske erstatning vi har brug for. Han er en dygtig holding midfielder, men slet ikke den samme type ekstremt energiske mitbanespiller som Flamini.
Langt mere sandsynlig er dog, Amaury Bischoff. Jeg har absolut aldrig hørt om ham. En ung midtbanespiller, der vil få chancen som indskifter og i Carling cuppen og måske vise sig at være samme type som Flamini. Mit bud er, at Diaby og Denilson vil agere erstatninger som Flamini i år, og så vil unge Bischoff få chancen engang imellem.
Det var dagens kanon. ses imorgen.
Lagt i Arsenal
Turneringens hold EURO 2008
Grunden til manglende blog aktivitet? Holland røg ud, og så mistede jeg praktisk talt al interesse for resten af turneringen. Havde det ikke været for kvikbugges insisteren, så havde jeg måske ikke engang gidet se de resterende kampe. Men det gjorde jeg, og nu føler jeg, at min absolut kvalificerede holdning skal deles med jer trofaste læsere. Det bliver også det sidste jeg skriver om EURO 2008, og det er jeg glad for. Det bliver herligt, når denne blog igen kun handler om Gunners.
Årets hold spiller selvfølgelig 4-4-2, som Arsenal gør i de kampe, hvor de spiller bedst.
Mål: Iker Casillas. Han er kommet på holdet fordi alle andre synes det(selv kvikbugge!). Jeg kan også se logikken – han reddede to straffespark mod Italien, og var absolut fejlfri i hele turneringen. Jeg syntes dog, at han heller ikke blev testet rigtigt, hverken i playoff kampene eller gruppespillet, så det er måske på en billig baggrund, at vi vælger ham. Modsat alle andre syntes jeg, at Jens Lehmann var helt suveræn. Ja, der blev scoret en del mod ham, men når han Metzelder og Mertesacker var så dårlige gennem hele turneringen, så kan jeg ikke bebrejde ham. Han lavede nogle helt absolut fremragende redninger, og med mine Arsenal briller havde jeg valgt ham. Selve hans tilstedeværelse på det tyske hold gjorde også, at jeg lige støttede dem det ekstra. Men unskyld Jens, Casillas bliver din Almunia.
Backs: Yuri Zhirkov og Philip Lahm. Sergio Ramos bliver lige knebet ud her, men valget er faldet på disse to. Zhirkov især fordi, at han var urimeligt offensiv, og faktisk leverede nogle solide comebacks. Mindede om Clichy i sine energiske løbeture og ryger her ind på backen. Det samme gør Lahm, som her i turneringen understregede, at han er en af verdens absolut bedste på sin plads. Hans finale deltagelse blev desværre afbrudt af en skade, men var en gennemgående en af Tysklands bedste på vejen til finalen.
Centerforsvar: Hvis jeg kunne havde jeg ikke sat nogen på denne plads. Sjældent har jeg set centerforsvarsspillere være dårligere end de var i denne turnering. Af samtlige forsvarspillere jeg har set i aktion håber jeg ikke, at Arsenalkøber en eneste! Men to skal vælges –
Pepe: Jeg kan generelt ikke fordrage portugisere, og hvilken lykke da de røg ud. Men Pepe leverede i mange kampe sikre indgreb og tilføjede Portugal en del ekstra offensivt.
Puyol: Valgt på omdømme i en kamp mellem ham og Marchena. Spanien havde færrest problemer bagude i denne turnering, og Puyol var den ene af de to. Hvis Svejts var nået længere i turneringen havde jeg valgt Big Phil. Arsenal briller og det hele.
Højre midt – lidt fremskudt: Andrej Arshavin. Der er ikke plads til ham i angrebet, men jeg kan ikke komme uden om ham. To helt fantastiske kampe giver ham plads på højre wing.
Venstre midt – lidt fremskudt: Wesley Sneijder. Hvis man taler om et fald. Efter to sublime præstationer mod Frankrig og Italien var hans arrogance stærk medvirkende til Hollands exit. I stedet for at aflevere skød han på alt, og når han endeligt afleverede var det til en russer. Men hans to første kampe skal anerkendes.
Center midt: Ballack. Den bedste tysker, nogle vil være uenige, men hans tilstedeværelse, spilfordeling, målscoring og holdarbejde bragte Tyskland til finalen.
Center midt: Cesc Magic©. Jeg har Arsenal briller, Cesc er min helt, men føj hvor var han god. Jeg forstår absolut ikke, hvordan Xavi kunne blive valgt til turneringens bedste spiller. Xavi var rigtig god – faktisk fremragende -, men hver eneste gang Cesc kom ind var han bare bedre. Kronen på værket var straffesparket mod i Italien. Jeg troede, at han var den sikreste “ikke-sparker”, men helt eminent var det.
Angribere: David Villa. Topscorer, super målfarlig og bedre end Torres. Ærgeligt for ham, at han missede finalen, men heldigt for Cesc selvfølgelig.
Roman Pavluchenko: EFter en helt igennem elendig indsats mod Spanien i første kamp blev han bedre og bedre for hver kamp, og var russernes bedste spiller i – deres næsten Hollandagtige – kamp mod Spanien. Hvis vi sælger Ade?
Det var alt. Godt at komme igang igen. Fra nu af står den på Arsenal.
Opsamling lørdag
“I’m just glad England isn’t here to ruin what has been so far the best tournament I’ve ever watched” skrev en englænder på gårsdagens live match commentary. Ditto for Danmark!
Og man må give Rüstü og co. at de leverer varen! Først giver den 35-årige legende et mål væk i overtidens allersidste minut. Og han gør det muligvis med vilje fordi han ved at hans hold først rigtig spiller godt når de er bagud. Derefter er Tyrkiet på hjemmebane. Rüstü kommer på tavlen med en assist da han losser bolden op til Semih som via en kroat (ligesom Ardas mål i kampen mod Schweiz) finder nettaget. Derefter var der ikke tvivl i vores sind om at tyrkerne var videre. Det var så tydeligt at de unge kroater var helt demotiverede. Og Rüstü – selv uden krigsmaling – kunne nøjes med at kigge dem i øjnene og få dem til at brænde. Ikke siden Hollands semifinale i 2000 har man set så ringe en præstation fra 11-meter pletten.
Og så bliver vi lige nødt til at give et ord med til Schweini og Ballack og de andre tyskeres nedkæmpning af de arrogante portugisere. Som tidligere nævnt kan vi ikke tilslutte os Brian Laudrup og andres positive vibes over for Portugal, og frygt for tyskerne og italienernes kynisme. Et resultat på 3-2 og en forrygende fodboldfest fortæller en anden historie end en om kedelig tysk defensiv fodbold. Tyskland har vist at man aldrig skal undervurdere dem. Men de har også vist at de kan spille meget ringe fodbold den ene dag og være uovervindelige den næste. Det bliver en festlig borgerkrig i Berlin på næste onsdag. Hvad har de tænkt sig at gøre? Indsætte den tyske hær?
Portugiserne havde overvurderet sig selv, og det er et tilbagevendende problem for et mandskab med et stort potentiale. Og hvor er det helt abnormt dårlig stil af Ronaldo at han går fra banen lige efter slutfløjtet uden at sige tak til fansene. Er han så beruset af sit eget værd, som ved dette EM mest har funklet ved hans unægteligt store talent i at trække gule kort fra modspillerne (senest mod Arne Friedrich – føj for den lede), at han ikke behøver erkende nederlaget? Måske. Det første den forsmåede verdensstjerne gjorde efter kampen var at offentliggøre at han også har spillet med en skade i foden. Ja han har så! Snøft! Og så vil han måske osse alligevel skifte til Real Madrid. I hvert fald vil han gerne forblive på forsiden af aviserne.
Anmeldelse gruppe C og D
Så splintredes den franske trup. Skinneben, udvisninger, og aldrende spillere går hver til sit. Jeg kan ikke lade være med at synes at det var de to rigtige hold som trak sig sejrrigt ud af dødens pulje c. Allerede efter den første kamp var det tydeligt at Italien og Holland arbejdede hårdere, ville mere, og først og fremmest spillede fodbold og scorede mål. Gruppen var EMs ubetinget hårdeste, og derfor kan det glæde at der blev scoret så mange mål, og holdene (især selvfølgelig Holland og Italien, men også Frankrig i deres kamp mod Holland) turde komme ud af busken og spille fremadrettet.
Med helt vanvittige mål (Robbens og Sneijders især) og en fantastisk kollektiv indsats har Holland vist at det kan gå hele vejen. Men lad os ikke glemme, at de hidtil har haft heldet på deres side. Både Frankrig og Italien kunne sagtens have bragt sig foran i deres indbyrdes kampe, og vi har endnu ikke set om hollænderne kan kæmpe sig tilbage på tyrkisk manér. Jeg håber de kan: De har stadig en del held til gode efter deres exit i de tidligere slutrunder: Især 2000, 1998 og 1994 var ren uheld.
Italien må også snart have kæmpet klicheen om den defensive spillestil af sig. De ‘kyniske’ og ‘1-0 spillende’ italienere er sidst set ved EM 2000, og jeg synes at holdet virker langt mere fodboldglad end fx… tjaa, hvem skal vi finde på? Nåh jo: Frankrig og Rumænien! Og Kroatien. Og England.
Gruppe D endte som mabuggunnop havde forudset med sejr til Spanien efterfulgt af de genfødte russere. Og de virkede virkelig genfødte i deres kamp mod svenskerne. Måske på en billig baggrund. Lars Lagerbäck havde inden kampen afvist at svenskerne ville spille på uafgjort, men det virkede nærmest som om de spillede efter nederlag. Det skal ikke ændre på at Arshavin og verdens mest offensive venstreback, Zhirkov, spillede brilliant fodbold. (Tak til daszimmer fra den danske Fulham-blog for denne betragtning) Arshavin var forskellen på et jævnt og et godt hold, og lad os håbe, at han lægger sig med en mild forkølelse til kvartfinalen mod Oranje.
Note: Målgennemsnittet efter gruppespillet 2.38 – mest trukket ned af Kroatiens gruppe. Lidt dårligere end i 2004, hvor grækerne naturligvis var de store skurke.