Posted by: kvikbugge | august 14, 2008

Midtbanen holdt, men på en billig baggrund?

The Arsenal har nu et rigtig godt udgangspunkt for returkampen på Emirates. Målene kan ses her. Kampen, som jeg indrømmet kun har set anden halvleg af, samt højdepunkter fra første, var ikke en prangende affære. Spillet var præget af for mange fejlafleveringer, og en start-på-sæsonen usikkerhed. Når det er sagt, synes jeg at de offensive spillere generelt havde en god dag (Man så endda Eboue i et par rigtig fornuftige aktioner. Læs iøvrigt Good Playa’s meget rammende playa rating om Eboue). Ramsey og Denilson virkede mere sikre end jeg havde forventet, og Theo og Ade var… ok, de var rimelig usynlige, men gjorde deres arbejde da det gjaldt.

Det er godt at se at Arsenal kan vinde uden at spille godt, men samtidig skal man heller ikke glemme at Twentes hold mere eller mindre kollapsede i anden halvleg. Det var formentlig udmattelse efter en hård første halvleg, hvor de rent faktisk fik spillet sig frem til nogle store chancer, men alligevel. Forsvaret blev ikke ordentlig testet i anden halvleg, men dér har vi trods alt Kolo og Senderos som snart kommer tilbage. Vi skal måske bare ikke få armene alt for højt op over Ramsey (17) og Denilson (20). Le boss’ rosende kommentarer til kampen kan høres her. Han roser spillernes udholdenhed og tålmodighed, men sandheden er måske bare at heldet var på vores side i denne omgang. Marko Arnautovic (den nye Zlatan) kunne med lidt mere held i sprøjten have gjort det til 1-0, og begge vores mål kom lidt ud af ingenting.

Nuvel, PL starter på lørdag, og vi krydser fingre for en god start mod West Bromwich Albion.

Xabi Alonso spillede igår CL kamp for Liverpool. Så bliver det ikke ham, der bliver den ekstra mand i midtbanen og gud ske lov for det. Det havde været en katastrofe!

PS. tjek vores nye side – sæsonstats – hvor mål og assists i alle turneringer holdes opdateret.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Kategorier

%d bloggers like this: