Posted by: Bænkevarmer | august 20, 2008

Vi er flyttet!!!

Langt om længe lykkedes det. Mabuggunnop vil snart ikke længere eksistere. Du kan finde alle de gamle indlæg, nyt spændende(og i udvikling) layout og løbende features på danishbergkamp.com.

 

Vi ses derovre til endnu bedre blogging. En speciel tak til arseblog.dk og whitewallsof for deres hjælp og gode råd.

Reklamer
Posted by: Bænkevarmer | august 17, 2008

1-0 og en anelse skuffet.

Det var en af de kampe, hvor jeg efter de første 10 minutter tænkte, at vi ville vinde den her 4-5 mod nul. West Broms højre back var helt elendig og den debuterende Nasri og altid fremragende Gael Clichy havde massere af plads til at bryde igennem i Arsenals venstre angrebsside. Desværre så havde både Niklas Bendtner og især Adebayor i front to sløje dage på kontoret. Førstnævnte startede livligt, men gled langsomt mere og mere ud af kampen. Adebayor kom mere og mere ind i kampen, men han virkede meget ubeslutsom og valgte konstant den forkerte løsning. Som løsning på den defensive midtbane fandt vi Eboue som – på trods af lejlighedsvise skøre og irriterende indslag, og umenneskelig ufarlighed foran mål – spillede en meget fin kamp. Hans makker Denilson spillede stærkt og sikkert, og ligner en seriøs kandidat til de foretrukne 11.

Djourou dannede centerforsvar med Gallas – og de lignede et klassisk Arsenal forsvar. Det vil sige – generel boldsikkerhed og overblik men konstant frygt for, at modstanderen alligevel scorer.

En lidt usikker start, men skader taget i betragtning er vi kommet fint igang. Evigt stærke Spurs måtte desværre bukke under for overmagten i form af frygtindgydende Middlesbrough, hvilket altid er sjovt. Liverpool kravlede sig til en sejr mod Sunderland og var alt andet en farlige. Robbie Keane bliver sæsonens største flop. 

Ovre på Fulham bloggen er der en meget lang og detajleret sæson optakt. Jeg er ikke enig – undtagen med hans vurdering af Tottenham 🙂 – men det er god læsning og en seriøs omgang research. Keep up the good  work.

Posted by: Bænkevarmer | august 16, 2008

Forventning – vi sagde det før sæsonen startede!

Arsenal vinder mesterskabet.

Liverpool ryger ud af top fire – de bliver nødt til at få en manager der er bedre på transfermarkedet.

Både Manchester og Chelsea starter sæsonen dårligt.

Sæsonen starter om  20 minutter – Bendtner starter inde, han bliver sæsonens overraskelse.

Posted by: kvikbugge | august 14, 2008

Midtbanen holdt, men på en billig baggrund?

The Arsenal har nu et rigtig godt udgangspunkt for returkampen på Emirates. Målene kan ses her. Kampen, som jeg indrømmet kun har set anden halvleg af, samt højdepunkter fra første, var ikke en prangende affære. Spillet var præget af for mange fejlafleveringer, og en start-på-sæsonen usikkerhed. Når det er sagt, synes jeg at de offensive spillere generelt havde en god dag (Man så endda Eboue i et par rigtig fornuftige aktioner. Læs iøvrigt Good Playa’s meget rammende playa rating om Eboue). Ramsey og Denilson virkede mere sikre end jeg havde forventet, og Theo og Ade var… ok, de var rimelig usynlige, men gjorde deres arbejde da det gjaldt.

Det er godt at se at Arsenal kan vinde uden at spille godt, men samtidig skal man heller ikke glemme at Twentes hold mere eller mindre kollapsede i anden halvleg. Det var formentlig udmattelse efter en hård første halvleg, hvor de rent faktisk fik spillet sig frem til nogle store chancer, men alligevel. Forsvaret blev ikke ordentlig testet i anden halvleg, men dér har vi trods alt Kolo og Senderos som snart kommer tilbage. Vi skal måske bare ikke få armene alt for højt op over Ramsey (17) og Denilson (20). Le boss’ rosende kommentarer til kampen kan høres her. Han roser spillernes udholdenhed og tålmodighed, men sandheden er måske bare at heldet var på vores side i denne omgang. Marko Arnautovic (den nye Zlatan) kunne med lidt mere held i sprøjten have gjort det til 1-0, og begge vores mål kom lidt ud af ingenting.

Nuvel, PL starter på lørdag, og vi krydser fingre for en god start mod West Bromwich Albion.

Xabi Alonso spillede igår CL kamp for Liverpool. Så bliver det ikke ham, der bliver den ekstra mand i midtbanen og gud ske lov for det. Det havde været en katastrofe!

PS. tjek vores nye side – sæsonstats – hvor mål og assists i alle turneringer holdes opdateret.

Posted by: Bænkevarmer | august 13, 2008

Endelig starter sæsonen!

I aften mod hollandske Twente i CL kvalifikationen. Vi spiller ude og har et væld af skader. Cesc, Nasri, Kolo, Phil, Diaby og selvfølgelig Rosicky og Eduardo er ude. Det betyder, at der er fundet plads (ok – af nødvendighed) til en masse unge folk i truppen. En af dem er unge Aaron Ramsey som efter en fornuftig pre-season ser ud til at danne par med Denilson på den centrale midtbane. Jeg tror ikke Ramsey selv have regnet med, at han ville være i startopstilllingen i sæsonens aller første kamp, men det er nu op til ham at vise, hvorfor vi har brugt 5 mill pund på ham. Jeg må indrømme, at det jeg har set af ham indtil videre ser godt ud, men jeg havde gerne foretrukket Cesc eller Abou Diaby inde på midtbanen. Ramsey er stadig for ung og uprøvet. 

Et bud på aftenens opstilling

             Almunia

Sagna – Djourou – Gallas – Clichy

Eboue – Ramsey – Denilson – Theo

         RvP – Adebayor

 

Når kun anden halvleg, men vi skal føre ved pausen!

Posted by: Bænkevarmer | august 6, 2008

Ljungberg går måske CK-vejen nu?

Frederik Ljungberg i topform var en af Arsenals bedste og farligste wings i den tid jeg har set Arsenal. Men da West Ham betalte hele 3 millioner pund for ham, mente jeg, og nok de fleste Arsenal fans, at vi havde gjort en af sommerens bedste handler overhovedet. Ljungberg havde i 2 sæsoner været meget skadesplaget og havde slet ikke leveret et niveau i de kampe han spillede, der var Arsenal værdigt. Derfor var jeg egentlig (og lidt sørgeligt) ret tilfreds, da vi slap af med hans enorme løn og endda fik penge for ham.

I dag har West Ham besluttet, at Ljungberg ikke er sin løn værd og fristillet ham med et kæmpe økonomisk tab. Det nævnes, at Roma har været interesseret i ham på det sidste – det er vel samme situation som, at Newcastle meldtes interesseret i Julio Baptista…. og var villige til at betale 100 millioner kroner, uden pis.

Unge danske Jonas Rasmussen har nu underskrevet en professionel kontrakt med os. Han er nok ikke så talentfuld som Big Ben, men tillykke til ham.

Til slut er der venskabskamp mod Huddersfield i aften. Mange af de unge og reserverne skal i aktion. Jeg kommer ikke til at se den, men glæder mig som altid til highlights i morgen.

Posted by: Bænkevarmer | august 4, 2008

Vi er ikke forsvundet helt.

Det er min sidste uge i Marokko og jeg har mere tralvt end jeg regnet med. Havde skrevet e blog i torsdags, men fik ikke udgivet den. Lørdag da jeg var online igen var den absolut uddateret. Sorry, det er ikke godt nok. 

Tilgengæld fik jeg lejlighed til at se Arsenal – Juventus i weekenden. Vi tabte 0-1 på et mål af David Trezeguet. Han var en meter offside, men resultatet betyder ikke det store. Førsteholdet er ved at være fundet til næste sæson, der dog kommet nogle nye ansigter ind i billedet. Et par generelle tanker.

Niklas Bendtner er lige bag både RvP og Adebayor i angrebshierarkiet – i år får han rigtig meget spilletid.

Jack Wilshire er det største britiske talent siden Wayne Rooney. Wenger kan ikke undgå at give ham chancen i Premier League i år. Især nu hvor holdene kan have 7 udskiftere på bænken.

Gallas forbliver Arsenal kaptajn i år – jeg er ikke færdig med dette punkt.

Ses

Posted by: Bænkevarmer | juli 30, 2008

Arsenal vandt stort og sæsonen begynder at nærme sig.

I aften spiller vi mod Stuttgart, og vi kommer nok til at se mange førsteholdsdrenge i aktion. Jeg kommer nok ikke til at se kampen, men glæder mig til en gang extended highlights med Robin, Nasri, Big Phil(for real)og de andre. Kampen mod Stuttgart og Emirates Cup i weekenden vil give os et klarere billede af, hvad der er Le Boss’ planer for den nye sæson. De mest tydelige spørgsmålstegn er, hvem der skal være sidekick til Cesc på den centrale midtbane; om William Gallas forbliver som Arsenal Captain og hvem der bliver Arsenals foretrukne to oppe foran.

Med købet af Ramsey har vi helt sikkert købt en spiller med enormt potentiale, hvilket han allerede har vist med nogle selvsikre præstationer i sæsonens første træningskampe. Kampene har dog været mod mindre gode hold, og det er hans præstation i aften og i weekenden, der ville vise hvor langt han egentlig er. Jeg tror dog ikke på, at han i år kan blive førstevalg på pladsen, og derfor bør vi måske kigge over mod Denilson og Diaby.

Sidste sæson var svær for dem begge to. De havde store dele af sæsonen ødelagt af skader og Flamini tog virkelig den chance han fik, hvilket også begrænsede deres muligheder. Diaby spillede i nogle kampe på Rosicky’s plads i venstre side, men ofte så han fejlplaceret og doven ud på denne plads. På baggrund af sidste sæson burde begge spillere ikke banke på til en førsteholdsplads. Men modsat, så viste de begge i sæsonen før det, hvad deres potentiale er og især Denilson viste i forrige sæson meget højt bundniveau i en lang række kampe, og på baggrund af det var der mange der trofast stolede på, at vi her havde Gilbertos afløser. Hvis jeg skal nævne en kamp, hvor Denilson var stærk, så tænk på Carling Cup finalen mod Chelsea. De første 65 minutter af den kamp udspillede Denilson og Cesc fuldstændigt Chelseas multimillion midtbane.

Jeg tror, at Wenger køber endnu en spiller i 20-23 års alderen(Bischoff) og det bliver vores eneste tilføjelse på midtbanen. Mit bud er, at giver han Diaby og Denilson chancen på den centrale midtbane og forhåbentligt giver han også Cesc nogle flere pauser. Cesc spillede for mange kampe sidste år. Han var god i dem alle, men det ville være fint, hvis hele holdet ikke stod og faldt med ham.

Update: The gunners har som ventet signet Fransk-portugiseren Amaury Bischoff til midtbanen. Prisen er gratis, hvilket er langt langt billigere end de 155 millioner plus Steve Finnan som Liverpool betaler for Gareth Barry. Først Robbie Keane og nu Barry, hvor får Liverpool de mærkelige ideer fra? Godt 350 millioner kroner for to spillere, som efter min mening ikke vil forstærke deres hold.

Imorgen skriver jeg lidt om kaptajn spørgsmålet.

FYI Arsenal tævede Burgenland XI med 10-2. Burgenland var dårlige, men Bendtner lavede fire og Carlos Vela lavede 3. 16-årige Jack Wilshire ser stadig absurd lovende ud og lavede 2 plus et hav af assists. Glæder mig til weekenden, hvor vi spiller mod Juve og så Real Madrid.

Posted by: Bænkevarmer | juli 26, 2008

Jeg arbejder på det – men EDB er ikke min stærke side.

Vi flytter. Vi har et godt nyt domæne navn og er igang med processen. I flytteprocessen har jeg dog aldrig før mødt så mange fremmedord, og jeg er på to dage nået måske et skridt frem. Vær tålmodig, når vi kommer tilbage, forhåbentlig før den nye sæson bliver i mødt af en ny og meget forbedret, og seriøs blog. Uark, hvad er en MySqL database?

håbløst.

Posted by: Bænkevarmer | juli 25, 2008

Seriøst…

Jeg ville virkelig gerne blogge i går. Men der var absolut intet at skrive om. Det er stadigt lidt for tidligt at skrive en season preview, så derfor går jeg igang med noget teknisk blog arbejde. Forvent store forandringer snart.

Older Posts »

Kategorier