Grunden til manglende blog aktivitet? Holland røg ud, og så mistede jeg praktisk talt al interesse for resten af turneringen. Havde det ikke været for kvikbugges insisteren, så havde jeg måske ikke engang gidet se de resterende kampe. Men det gjorde jeg, og nu føler jeg, at min absolut kvalificerede holdning skal deles med jer trofaste læsere. Det bliver også det sidste jeg skriver om EURO 2008, og det er jeg glad for. Det bliver herligt, når denne blog igen kun handler om Gunners.
Årets hold spiller selvfølgelig 4-4-2, som Arsenal gør i de kampe, hvor de spiller bedst.
Mål: Iker Casillas. Han er kommet på holdet fordi alle andre synes det(selv kvikbugge!). Jeg kan også se logikken – han reddede to straffespark mod Italien, og var absolut fejlfri i hele turneringen. Jeg syntes dog, at han heller ikke blev testet rigtigt, hverken i playoff kampene eller gruppespillet, så det er måske på en billig baggrund, at vi vælger ham. Modsat alle andre syntes jeg, at Jens Lehmann var helt suveræn. Ja, der blev scoret en del mod ham, men når han Metzelder og Mertesacker var så dårlige gennem hele turneringen, så kan jeg ikke bebrejde ham. Han lavede nogle helt absolut fremragende redninger, og med mine Arsenal briller havde jeg valgt ham. Selve hans tilstedeværelse på det tyske hold gjorde også, at jeg lige støttede dem det ekstra. Men unskyld Jens, Casillas bliver din Almunia.
Backs: Yuri Zhirkov og Philip Lahm. Sergio Ramos bliver lige knebet ud her, men valget er faldet på disse to. Zhirkov især fordi, at han var urimeligt offensiv, og faktisk leverede nogle solide comebacks. Mindede om Clichy i sine energiske løbeture og ryger her ind på backen. Det samme gør Lahm, som her i turneringen understregede, at han er en af verdens absolut bedste på sin plads. Hans finale deltagelse blev desværre afbrudt af en skade, men var en gennemgående en af Tysklands bedste på vejen til finalen.
Centerforsvar: Hvis jeg kunne havde jeg ikke sat nogen på denne plads. Sjældent har jeg set centerforsvarsspillere være dårligere end de var i denne turnering. Af samtlige forsvarspillere jeg har set i aktion håber jeg ikke, at Arsenalkøber en eneste! Men to skal vælges -
Pepe: Jeg kan generelt ikke fordrage portugisere, og hvilken lykke da de røg ud. Men Pepe leverede i mange kampe sikre indgreb og tilføjede Portugal en del ekstra offensivt.
Puyol: Valgt på omdømme i en kamp mellem ham og Marchena. Spanien havde færrest problemer bagude i denne turnering, og Puyol var den ene af de to. Hvis Svejts var nået længere i turneringen havde jeg valgt Big Phil. Arsenal briller og det hele.
Højre midt – lidt fremskudt: Andrej Arshavin. Der er ikke plads til ham i angrebet, men jeg kan ikke komme uden om ham. To helt fantastiske kampe giver ham plads på højre wing.
Venstre midt – lidt fremskudt: Wesley Sneijder. Hvis man taler om et fald. Efter to sublime præstationer mod Frankrig og Italien var hans arrogance stærk medvirkende til Hollands exit. I stedet for at aflevere skød han på alt, og når han endeligt afleverede var det til en russer. Men hans to første kampe skal anerkendes.
Center midt: Ballack. Den bedste tysker, nogle vil være uenige, men hans tilstedeværelse, spilfordeling, målscoring og holdarbejde bragte Tyskland til finalen.
Center midt: Cesc Magic©. Jeg har Arsenal briller, Cesc er min helt, men føj hvor var han god. Jeg forstår absolut ikke, hvordan Xavi kunne blive valgt til turneringens bedste spiller. Xavi var rigtig god – faktisk fremragende -, men hver eneste gang Cesc kom ind var han bare bedre. Kronen på værket var straffesparket mod i Italien. Jeg troede, at han var den sikreste “ikke-sparker”, men helt eminent var det.
Angribere: David Villa. Topscorer, super målfarlig og bedre end Torres. Ærgeligt for ham, at han missede finalen, men heldigt for Cesc selvfølgelig.
Roman Pavluchenko: EFter en helt igennem elendig indsats mod Spanien i første kamp blev han bedre og bedre for hver kamp, og var russernes bedste spiller i – deres næsten Hollandagtige – kamp mod Spanien. Hvis vi sælger Ade?
Det var alt. Godt at komme igang igen. Fra nu af står den på Arsenal.