Så har både Verdensmestrene og Europamestrene været i aktion. Sikke en ynk. Det er lige før at kampen mellem vort broderfolk og non-fodbold-artisterne var kedeligere end den mellem viceverdensmestrene og Rumænien. Men også kun lige ved. For så kom Zlatan. Med en meget standard et-to og en verdensklasse-afslutning var kampen afgjort. For der var jo ikke nogen som troede at grækerne kunne komme igen. Kampen ville jo ikke længere kunne ende 1-0, så hvilket andet resultat kunne det blive hvis succesen skulle sikres? Grækerne var i vildrede – de kunne ikke regne den ud. I forvirringen scorede svenskerne et mål som ikke kunne have været mere klodset. Bolden kunne simpelthen ikke have ramt flere skinneben, knæ, skuldre, negle, knæhaser eller stolper før dommeren ville være blevet nødt til at stoppe seancen og dømt passivt spil. Hvilket han i parantes bemærket nok burde have dømt flere gange i kampen alligevel.