Posted by: noppen | maj 16, 2008

Mitbanen eller det vil sige kanterne

Det store spørgsmål som mange Arsenal fans stillede Arsene Wenger sidste år var, hvorfor han ikke brugte pengene på en winger. Svaret blev givet i efteråret, hvor Arsenals backs fungerede som wing spillere mens Hleb og Rosicky på hver sin kant trak ind mod midten. I en ideal opstilling har Arsenal ikke brug for deciderede wings, men snarere to creative spillere på begge kanter, der kan søge ind i banen og derved give ekstra tryk på midten, mens backen giver den fornødne bredde. I Hleb og Rosicky har vi egentlig to spillere, der opfylder disse krav perfekt, men de har begge to væsentlige mangler. Rosicky er for meget skadet og Hleb er ikke målfarlig. De tre alternativer har enten ikke det samme niveau eller tilbyder andre ting til holdet. Theo tilbyder fart, driblekunst og målfarlighed – men i forhold til Arsenals spillestil er hans spilintelligens endnu ikke nået dertil, hvor han ikke tager farten af Arsenals angrebsspil – (bemærk: dette skal forstås på en ikke spurtagtigt måde. Når Theo spurter tager han jo ikke farten af noget.) Diaby har det der skal til, men mangler koncentration, stabilitet og at være skadesfri. Wenger tager en chance, hvis han stoler på Diaby endnu en sæson, men han har potentialet. Eboue gider jeg ikke spilde tid på. Desuden er der Carlos Vela, men jeg har aldrig set ham spille og vil heller ikke forvente noget af ham den første sæson.

Hvis Hleb skifter til Inter – så er det absolut nødvendigt, at vi køber en teknisk begavet midtbanespiller. (Det heldige er, at Wenger siger han vil gøre det, men det var før, at Hlebs-exit rygter for alvor tog til) Det havde dog været at foretrække, hvis Hleb blev og vi stadig købte en creativ midtbanespiller. At satse på en skadesfri Rosicky går ikke!

Ud af de spillere der er blevet rygtet til klubben har jeg samlet et par stykker, som jeg mener har de nødvendige attributter.

Ben Arfa: Rygterne går, at en aftale allerede er på plads. Ben Arfa passer perfekt i og med, at han er ung (og fransk), teknisk begavet, hurtig, og også målfarlig. Han kan dog være lidt svingende i sine præstationer, men det kan Wenger måske gøre noget ved.

Yoaan Gorcouff: Rygter om han til Arsenal dukker op med jævne mellemrum. Wenger prøvede vist at få fat i ham, da han skiftede til Milan og det ville ikke være usandsynligt, at han prøvede igen. Gorcouff vil gerne væk og hvorfor ikke til Arsenal.

Diego: Werders nummer 10 og en stabil offensiv midtbanespiller med en hvis målfarlighed. Minder mig lidt i spillestil om Hleb plus målfarlighed. Ville være interessant, men usandsynlig.

Van der Vaart: Jeg forstår ikke, hvorfor vi ikke er interesseret i ham. De seneste to sæsoner har han gerne villet skifte fra HSV og han kan fås for ca 80-90 millioner kroner(rygtes det). Han er meget målfarlig, virkelig teknisk stærk og har masser af international erfaring. Desuden er han vist endnu ikke særlig gammel. Og så er han hollænder, go get him.

Det var kanterne, en af dagene følger den centrale midtbane.


Svar

  1. [...] Mabuggunnop er blevet opdateret. Og tilmed med en glimrende analyse af Arsenal’s [...]


Leave a response

Your response:

Kategorier