Derby er det dårligste hold i mange år, der har spillet i Premier League – det her skriver jeg på et helt forkert grundlag. Jeg har set dem spille tre kampe i år – den mod os, hvor vi vandt stort, den kamp de vandt 1-0 mod Newcastle(jeg havde lagt 100 kr på Newcastle sejr), og den kamp hvor de tabte knebent til Manure og faktisk var det bedste hold – Så når jeg nu kalder Derby for det dårligste hold i Premier Leagues historie, så gør jeg det fordi, at det siger alle andre. Og alligevel – da vi slog dem sidst, så var vi vidne til noget af det dårligste forsvarsspil i uanede tider – deres centrale forsvar holdt sig konsekvent i to meters afstand fra Adebayor og inviterede ham nærmest til at score mod dem. I aften bliver det dog nok lidt anderledes – nok er de sløje, men de vil for alt i verden undgå flere ydmygelser - og i aften mod et halvt Arsenal førstehold, kan de være de ser deres chance for at få en af ligaens største skalpe. Og det bliver et halvt førstehold – de sædvanlige er skadet og derudover har Wenger nævnt, at han vil spare nogle af de spillere, der har spillet stort set hver kamp hele sæsonen, og hvor nogle af dem skal spille EM til sommer. Holdet i aften tror jeg bliver
Hoyte Song Kolo Clichy
Eboue Gilberto Denilson Theo
RvP Bendtner
Bænken: Jens, Senderos, Djourou, Fabregas, Adebayor
Andre nyheder – I går blev priserne for årets spiller etc.. i Premier league uddelt. Vi havde fire spillere på årets hold, og Fab blev årets unge spiller. De fire drenge på årets hold var Sagna, Clichy, Fab og Adebayor. Jeg har absolut intet at invende der, jeg synes det er fuldt fortjent.
Sagna har været en af årets bedste indkøb i Premier League – han har leveret højt niveau i samtlige kampe undtagen en – og der var han undskyldt fordi han ikke havde fået sine flotte fletninger på til kampen.
Jeg kan ikke huske en kamp, hvor Clichy har spillet dårligt. Hans eneste “fejl” i år var det straffespark, der blev dømt mod os mod Birmingham. Dette er han undskyldt, da det aldrig var i nærheden at være et straffespark.
Adebayor har på trods af den helt unødvendige interne kritik været fremragende for os i år. Han havde haft godt af et hvil i februar/marts måned, men antallet af mål han har leveret i år er helt godkendt.
Fab er Fab – jeg er ligeglad om Manure har Ronaldo, Milan har Kaka og Liverpool Torres. Jeg ville til hver en tid vælge Fab over dem alle.
Det var kort og ikke særligt seriøst herfra idag. Intet nyt om Flamini ejheller. Hvis ikke vi slår Derby, så er der noget virkelig råddent i gære.
So they will be playing with a B team. Probably Derby makes the surprise … and lose of less of 3 goals !! ^^
By: javierly on april 28, 2008
at 4:02 pm