Det er lidt problematisk i morgen. Vi har stadig en matematisk – omend minimal – chance for at vinde mesterskabet. Vores chancer for at slutte på andenpladsen er betydelig, og de bliver endnu bedre, hvis Manchester skulle gå hen og vinde over Chelsea imorgen.

Som jeg har pointeret før – og gør det hellere end gerne igen her – så er Manchester United for mig en vederstyggelighed. Så længe jeg kan huske har klubben været hjemsted for nogle af de mest usympatiske spillere på højt plan – og jeg hentyder ikke kun til Ronaldo her, men også alle de andre Scholes, Keane, Nistelrooy, Neville Nevilles to sønner og så videre. Dette oveni, at de i meget lang tid har været Arsenals nærmeste rivaler giver selvklart ikke den bedste cocktail.

Før Oligarken købte Chelsea var det en klub, som jeg fandt yderst nyttig i Premier League. De havde en del sympatiske spillere og på et tidspunkt en virkelig sej(ikke ment på en resultatmæssig måde, men mere så’n en lidt reggae måde) hollandsk træner nemlig Ruud Gullit. Chelsea passede perfekt i rollen som den klub Arsenal altid vandt over, men alligevel havde den kvalitet nok til at genere Arsenals nærmeste rivaler – denne egenskab gjorde dem til et godt kort på hånden. Men så kom russeren og the special one, og ja, så blev de lidt usympatiske. Nu er klubben jo bare penge.

Imorgen holder jeg med Chelsea. Om Arsenal slutter to eller tre synes jeg egentlig er underordnet. Hvis Chelsea vinder imorgen og vi slår Derby mandag, så har vi stadig en chance -minimal plus lidt til – for at vinde mesterskabet. Dette er ønsketænkning, men det hjælper mig alligevel med at vælge mellem pest eller kolera.

Det nyeste i Flamini sagen er, at han underskriver en kontrakt med Milan en af de næste par dage. Det er rigtig skidt. Det er deprimerende.

Optakt til Derby kampen kommer først mandag (Marokko=nul internet i lejlighed) – vi får vist et lidt alternativt hold at se. Spændende

Ciao