Trist, men sandheden er, at denne blog har eksisteret i snart to måneder og jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at skrive om en Arsenal sejr i ligaen. Det er derfor med stor fornøjelse, at jeg præsenterer “Arsenal 2 Reading 0.”
Derfor er en ovenud positiv blog om holdets præstation også en helt ukendt ting, men jeg giver den alligevel et skud.
Grundet logistiske problemer kunne jeg først se med fra det 20 minut, men derfra var det også en fornøjelse. Adebayor lavede et af de mål, som han i månederne omkring nytår(plus-minus 2) lavede flere af, og Gilberto scorede på et langskud der blev rettet af. Det var herligt at se Adebayor sende den forbi målmanden med sådan lethed, og endnu bedre at se Gilberto komme ind på holdet, gøre et ordentligt stykke arbejde og så tilmed score. Fornøjeligt.
Efter målene begyndte vi at dominere endnu mere, og producere flere chancer. Vi scorede ikke på flere store chancer – hvilket jo er klassisk Arsenal – men måden vi spillede på var en fryd for øjet.
Song viste, at hans spil og fordeling opad banen meritterer ham et skud på en førsteholdsplads. Som igangsætter er han hurtigere og mere observant end både Kolo, Gallas og Senderos og med den rette selvtillid og spilletid kan han blive en rigtig god spiller for os.
Cesc Fabregas havde en af de dage, hvor han gjorde grin med modstanderens midtbane. Desværre fik han ikke scoret, men han gjorde alt andet rigtigt og bedre end rigtigt. Hvergang de andre klubbers(læs Manure, russerne, Barca, Real etc..) “verdensklasse” spillere roses til skyerne og flere superlativer end godt er kastes over dem, så bliver jeg glad: for vi har Francesco Fabregas aka The Cesc. Han er den bedste på sin plads i verden og stadigt urimeligt ung, og så elsker han Arsenal og kan ikke fordrage Cashley Cole! Hvad mere kan man ønske sig?
Robin van Persie viste, at han næsten er i topform og fortjente virkelig et mål, men man tvivler ikke på, at det mål nu nok skal komme i næste mandags kamp mod Derby. Selvfølgelig er hans form kommet for sent, vi kunne så meget have brugt ham i topform for to uger siden, men hey? Han har faktisk klaret en seks-syv kampe i træk uden at gå i stykker. Og det er da positivt nyt.
En sidste kommentar til Niklas Bendtner. Han er tydeligvis ikke er populær på holdet, men på trods af dette gør han en rigtig god figur, når han bliver skiftet ind. Det er længe siden jeg har set en 20 årig med så meget potentiale(her: læs forbi Cesc Fabregas). Udover virkelig gode førstegangsberøringer, så er hans blik for spillet fremragende. Han starter helt sikkert inde på mandag mod Derby, og næste sæson får han bestemt flere kampe fra start. Folk der forventede, at han i sin første sæson i Premier League skulle slå Adebayor af holdet og score 30 mål har ikke et realistisk syn på fodbold. Sidste år havde vi Aliadiere og Baptista på bænken – enhver Arsenal tilhænger ville foretrække Bendtner frem for de to. Hvormod de kun blev ringere og ringere jo flere chancer de fik, jo bedre bliver Bendtner faktisk. Næste sæson skal han nok få 15 eller 20 kampe fra start, og han vil levere mål i halvdelen af dem. Men det ville dog være godt, hvis han brugte lidt af sin sommerferie på at spille skak eller dam med Ade og Cesc, og så lod dem vinde. Bare for god ordens skyld.
Konklusion på kampen : herligt at vinde, men vi burde stadig have vundet 5-0.
Af andre gode ting, så satte Manure point til mod Blackburn – mesterskabet er tabt, men det er stadigt dejligt, når de ikke vinder – og både Ronaldo og Rooney fik ikke straffespark for deres forsøg på film. Det er sagt før, og det siges igen – skuespil på en fodboldbane skal kunne straffes i retrospekt. Dette er en af grundene til, at Ronaldo eksempelvis aldrig når op på højde med eks Zidane, Van Basten og lignende. Med den attitude han har til spillet vil han aldrig overbevise “neutrale” om, at han fortjener deres anerkendelse – der vil altid være et “men”, når man snakker om hans evner.
Til imorgen, ses.
