Posted by: noppen | april 16, 2008

Hvis nogen har noget at indvende mod David Villa, så bedes de hæve stemmen nu.

The Sun skriver, at Arsenal og David Villa bliver gift til sommer. I kan se, hvad de andre drenge skriver om dette her og her. Jeg må sige, at den plads, hvor jeg mener vi har mindst brug for forstærkninger er i angrebet. Umiddelbart efter sæsonafslutningen vil jeg gennemgå de forskellige kæder, og give mit bud på, hvor der er problemer og hvor der ikke er. Selvsagt tænker jeg på Arsenal næsten uafbrudt, og har allerede inde i mit hoved lavet en del konklusioner. Med Robin, Bendtner(der stadig kun er 20), Theo(20), Ade og Eduardo der kommer tilbage var min konklusion her, at angrebet er den position, hvor vi mindst har brug for en forstærkning. Det sagt, så hvis Arsenal havde brug for en angriber deroppe, og jeg selv kunne vælge blandt alle Europas angribere uanset pris, så ville Villa uden tvivl være mit klare førstevalg. Efter min mening er han bland de allerbedste i hele verden, og ja for satan, hvor må han gerne skifte til Arsenal uanset, hvor meget vi betaler for ham, og hvor godt besat på de pladser vi er.  

Men han kommer ikke. Fra nu af og indtil slutningen af transfervinduet vil vi blive sat i forbindelse med en ny verdensklassespiller hver dag. Og hvis i læser artiklen, så siger Villa, at ja han gerne vil spille i England og helst for Arsenal. Men hvis ikke det kan lade sig føre, så ville det heller ikke gøre ham noget at danne par med El Nino i Liverpool. Der er intet andet ved historien end Villas egne fantasier – men jeg håber dog uendeligt, at der virkelig bliver noget om snakken senere.

EFter vi næsten definitivt røg ud af mesterskabskampen i søndags – ok, der er en matematisk chance, men fat chance – skrev jeg en ret positiv blog. Nu har jeg brugt et par dage på at være trist, men også på at fundere over, hvorfor jeg egentlig var så positiv efter nederlaget(allerede her kommer ambivalencen til udtryk trist/positiv). Jeg har konkluderet, at jeg slet ikke var særlig positiv, men snarere lettet. Siden Birmingham kampen og FA-cup kampen mod Manchester har der været en frygt for, at vi ville sætte vores føring og gode spil over styr i et gummiben. Jo tættere vi kom på i søndags blev denne frygt større. Hvad vi har frygtet den de sidste par måneder blev en realitet i søndags. Folk snakker nu om, hvor katastrofal en sæson det har været og hvem der skal fyres etc… Jeg følte mig egentlig bare lettet. Jeg ved, at vi vinder næste år, jeg er ikke et sekund i tvivl. Hvis man ser på, hvad Wenger har bygget i forhold til denne statistik. Jeg synes, at der er fantastisk, at når Man U, Liverpool og især Chelsea spenderer milliarder på at være de bedste, at vi så følger med dem ved ikke engang at bruge en tiendedel af deres budget. Og vi er samtidig forskånet for en manager, der på trods af dette føler sig nødsaget til at undskylde holdets kedelige stil overfor egne fans. 


Leave a response

Your response:

Kategorier