Man må udnytte de små glæder i livet. I dette øjeblik mens sambloggeren er ved at lave kylling ude i køkkenet kan man opdatere verdenen om Marokko. Med en pilsner ved hånden. Jeg har besluttet at dagens blog skal være om mad. Efter 10 dage med en mave så dårlig som Gunners’ martsresultater i Premier League, føltes mad og smagen af mad pludselig mere værdifuldt end i dagligdagen. (Jeg har ellers en indstilling til kulinaritet (og til fedt tøj), som en god ven engang karakteriserede med ordene: ”Jo – du går jo kun med tøj for ikke at fryse, og du spiser kun for ikke at dø”).

Min hofret (som jeg ikke holder mig for god til at lave rimelig tit), er noget kød, derefter noget ris/couscous/pasta/kartofler, og til sidst nogle grøntsager – sammenkogt for at spare tid. Nok af det hele. Måske med nogle krydderier og noget kokosmælk så det nogle gange ligner wokmad. Det fungerer. Sambloggeren er ved at specialisere sig i kylling i gryde med krydderier – en ret der kræver lidt øvelse og som ikke er ligeså intuitiv, men som sidste gang gik rigtig fornuftigt.

Når man går ud og spiser, viser det sig at Marokko er et meget kulinarisk land. Og maden giver generelt ikke anledning til problemer. Hovedpecialiteten er couscous eller tajine, som begge minder rimelig meget om min hofret – uden grøntsager, men langt bedre tilberedt. Men der er også masser af bikser som sælger shawarma, grillspyd, rusten kylling, og fritter i en svingende kvalitet, og så lidt tilbundskogte grøntsager. Som regel får man en lille gratis forret, som de fleste steder bare er oliven (og siden sambloggeren ikke kan lide oliven er der nok til mig), men som de gode steder er noget af det bedste ved oplevelsen. Nogle gange – faktisk rimelig tit – kan man få saftig frisk grillet fisk, men det er mest langs havet.

De 10 dages diarré var akkompagneret af fruen (ligeledes med diarré), som af levende væsner kun spiser fisk og skaldyr. Dette har de fleste marokkanere svært ved at begribe. Når man nu kan spise grøntsager OG kylling, hvorfor så nøjes med grøntsager? Men meget vel, tænker tjenerne resigneret, hvis det skal være på DEN måde, så kan hun få ”Couscous aux sept légumes” – den frygtede ret som af en eller anden grund altid har syv grøntsager, som så vidt vi kan se indeholder: (alt sammen tilbundskogt) gulerødder uden kernen (but why?), agurker (ja, kogt), roer, kartofler, rødbeder, og så har vi ikke kunne finde de sidste to. Næste gang rejser vi mest ved kysten.