Posted by: noppen | marts 14, 2008

Damnant quod non intellegunt

Jeg synes, at dette indlæg skal starte med – en motivation. I de forskellige uddannelsestrin man gennemgår bliver eleven/den studerende ofte konfronteret med spørgsmål som “hvorfor synes du dette emne er spændende?, hvad fik dig til at interessere dig for emnet?, føler du, at det du skriver om, bidrager i en given sammenhæng?”. En motivation minder skriveren om, hvorfor han synes det han skriver om, er spændende, men den giver også læseren hurtig og direkte adgang til skriverens tankegang. Personligt mener jeg, at en god motivation for at skrive noget bunder i noget positivt. Det gør automatisk, at det der bliver forfattet bliver mere positivt i sproget, og gennemgående mærker læseren også forfatterens glæde ved emnet. Min motivation for at blogge er Arsenal – jeg er rent ud sagt pjattet med klubben, og nyder hver en linjes bullshit jeg skriver.

Min motivation idag er dog en lidt anden. Motivationer kan en sjælden gang imellem være kedelige, og idag er den desværre således negativt funderet. Som ny i the blogosphere prøver jeg at følge lidt med i, hvad der rykker herinde på wordpress.com…

I denne sammenhæng stødte jeg på dagens mest populære blog her på WordPress(dansk version?) – under navnet Hodjas Blog. Jeg kiggede videre ind, og blev straks mødt af indlæg, der fokuserede på at nedgøre muslimer i særdesleshed. Hvis man læser om sidens forfattere bekender de også åbent, at de ikke kan lide folk fra hverken Mellemøsten eller Afrika. En enkelt side baseret på spot og had er trist, men hvordan kan det være, at en sådan side er den mest populære herinde? Man burde se sig selv i øjnene og søge ens motivationer for at skrive og læse i noget positivt. Det er nok håbløst for pågældende blogs skribenter – positivt er ukendt for dem, og derfor forbander de det. En blog som deres gør det pinligt at være dansker. Ytringsfrihed - i deres forståelse er i resten af verden forstået som barnlighed. Man kan altid sige, hvad man vil i Danmark og tak for det. Det er trist at se, hvordan folk konstant fokuserer på det negative, og hævder deres ret til at spotte andre. Endnu mere trist er det, at folk gider læse kun negative ting.

Derfor – nu er det for sent – men man burde ikke have læst denne post – da den egentlig kun er negativ….

Champions League om 5 minutter – så bliver det sjovt at blogge – Go Gunners.


Leave a response

Your response:

Kategorier