Så er det vist også blevet tid til lidt Marokko. Set fra mit vindue i Quartier Hassan er Marokko hvid og blå og meget skarpt oplyst. Mens mit hoved stadig snurrer en lille smule rundt er det fedt at kunne åbne vinduet på klem, hive skodderne op (hvis de ellers virker) og lade den morgenlune luft fortrænge nattens møf. Jeg ville faktisk ønske at de skodder kunne komme lidt længere op. Nå – Marokko præsenteres bedst lidt efter lidt. Det er ikke et land man kan hæfte nogle dækkende ord på, fx. ”det koldeste land i Afrika” og så regne med at hver gang man derefter skriver Marokko på sin blog, så vil folk tænke: ”Nå det var det der kolde sted, ok.”
Man bliver nødt til at tage det lidt ad gangen.

Lad os starte med alkoholkulturen. Man køber alkohol i særlige aflukker af supermarkedet – for man skal jo kunne være god muslim og købe sit vaskepulver uden at få øjet skæmmet af synet af det pinligt dårlige marokkanske øl. Alkoholafdelingen lukker lidt før resten af supermarkedet, men det er stort set den eneste begrænsning. Svenskerne kunne lære en hel del. Jo, der er lige kvaliteten. Ok, og prisen. Ikke helt optimale, men heller ikke så dårlige/høje at det afskrækker hærdede danskere som har været på mangen en festival. En sidste forhindring, som man kan løbe ind i, er slåskamp. De første mange uger kunne jeg ikke forstå, hvorfor det altid føg med trusler og mange nedsættende ord om folks mødre på tærskelen til alkoholburet. Men det er i virkeligheden ganske simpelt: Der er nogle som kommer for tit som ikke bliver lukket ind af vagterne. Det kan de ikke forstå og så begynder de at slås. Og da de kommer tit, betyder det at der altid er slåskamp. Selvom jeg også selv kommer ret tit, bliver jeg altid lukket ind, men det er måske kun en stakket frist. Nogle kommer også for sent, og tæt på lukketid stiger intensiteten af genvordighederne. Også her kunne svenskerne lære noget. Der er noget rigtigt over at slås sig vej til sin øl i stedet for bare at blive gammel nok til at kunne købe den til overpris.

Men hvad bruger man så den vundne alkohol til? Man kan faktisk godt gå i byen i Rabat. Yndlingsstedet er Yakout, hvor et ivroesisk danseorkester spiller de samme numre hver aften for et publikum af rige marokkanere og tilfældige udlændinge. Øl er dyrt, og bartenderne har den dårlige vane at glemme at give penge tilbage. Når man så påpeger at han har taget 40% i drikkepenge, bliver han gerne rasende og begynder at skælde ud. Vi har også fundet et mere laid back og snusket sted, hvor et marokkansk band spiller Pink Floyd og Dylan med rumklang i mikrofonen. Ligeledes hver aften.
Hvorfor er det fedt? Fordi der er mange gæve mennesker begge steder og det er overdrevet nemt at falde i snak og få lokket kulørte historier ud af folk. Vi vil løbende publicere disse historier her på mabuggunop, så længe de ikke er blasfemiske.

Men man kan jo også bare drikke alkohol uden at gå ud. Man kan fx se en dårlig film mens man drikker. Der er forskellige kombinationer: ”Pathfinder” med marokkansk rødvin. ”The Last Legion” (kæft, den var ringe) med fransk rødvin til traileren og marokkansk øl til resten.